meşkûr

Turkish

Etymology

From Ottoman Turkish مشكور, from Arabic مَشْكُور (maškūr).

Pronunciation

  • IPA(key): /meʃ.cuɾ/

Adjective

meşkûr

  1. (archaic) commendable, praiseworthy

Declension

Predicative forms of meşkûr
present tense
positive declarative positive interrogative
ben (I am) meşkûrum meşkûr muyum?
sen (you are) meşkûrsun meşkûr musun?
o (he/she/it is) meşkûr / meşkûrdur meşkûr mu?
biz (we are) meşkûruz meşkûr muyuz?
siz (you are) meşkûrsunuz meşkûr musunuz?
onlar (they are) meşkûr(lar) meşkûr(lar) mı?
past tense
positive declarative positive interrogative
ben (I was) meşkûrdum meşkûr muydum?
sen (you were) meşkûrdun meşkûr muydun?
o (he/she/it was) meşkûrdu meşkûr muydu?
biz (we were) meşkûrduk meşkûr muyduk?
siz (you were) meşkûrdunuz meşkûr muydunuz?
onlar (they were) meşkûrdular meşkûr muydular?
indirect past
positive declarative positive interrogative
ben (I was) meşkûrmuşum meşkûr muymuşum?
sen (you were) meşkûrmuşsun meşkûr muymuşsun?
o (he/she/it was) meşkûrmuş meşkûr muymuş?
biz (we were) meşkûrmuşuz meşkûr muymuşuz?
siz (you were) meşkûrmuşsunuz meşkûr muymuşsunuz?
onlar (they were) meşkûrmuşlar meşkûr muymuşlar?
conditional
positive declarative positive interrogative
ben (if I) meşkûrsam meşkûr muysam?
sen (if you) meşkûrsan meşkûr muysan?
o (if he/she/it) meşkûrsa meşkûr muysa?
biz (if we) meşkûrsak meşkûr muysak?
siz (if you) meşkûrsanız meşkûr muysanız?
onlar (if they) meşkûrsalar meşkûr muysalar?

For negative forms, use the appropriate form of değil.