morrelen

Dutch

Etymology

From morren +‎ -elen.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈmɔ.rə.lə(n)/
  • Audio:(file)
  • Rhymes: -ɔrələn

Verb

morrelen

  1. to fiddle

Conjugation

Conjugation of morrelen (weak)
infinitive morrelen
past singular morrelde
past participle gemorreld
infinitive morrelen
gerund morrelen n
present tense past tense
1st person singular morrel morrelde
2nd person sing. (jij) morrelt, morrel2 morrelde
2nd person sing. (u) morrelt morrelde
2nd person sing. (gij) morrelt morrelde
3rd person singular morrelt morrelde
plural morrelen morrelden
subjunctive sing.1 morrele morrelde
subjunctive plur.1 morrelen morrelden
imperative sing. morrel
imperative plur.1 morrelt
participles morrelend gemorreld
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

  • gemorrel