nelegiuire
Romanian
Etymology
From nelegiuit.
Noun
nelegiuire f (plural nelegiuiri)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | nelegiuire | nelegiuirea | nelegiuiri | nelegiuirile | |
| genitive-dative | nelegiuiri | nelegiuirii | nelegiuiri | nelegiuirilor | |
| vocative | nelegiuire, nelegiuireo | nelegiuirilor | |||