| third-person possessor
|
|
|
singular
|
plural
|
| nominative
|
oikeudenkäymisensä
|
oikeudenkäymisensä
|
| accusative
|
nom.
|
oikeudenkäymisensä
|
oikeudenkäymisensä
|
| gen.
|
oikeudenkäymisensä
|
| genitive
|
oikeudenkäymisensä
|
oikeudenkäymistensä oikeudenkäymisiensä
|
| partitive
|
oikeudenkäymistään oikeudenkäymistänsä
|
oikeudenkäymisiään oikeudenkäymisiänsä
|
| inessive
|
oikeudenkäymisessään oikeudenkäymisessänsä
|
oikeudenkäymisissään oikeudenkäymisissänsä
|
| elative
|
oikeudenkäymisestään oikeudenkäymisestänsä
|
oikeudenkäymisistään oikeudenkäymisistänsä
|
| illative
|
oikeudenkäymiseensä
|
oikeudenkäymisiinsä
|
| adessive
|
oikeudenkäymisellään oikeudenkäymisellänsä
|
oikeudenkäymisillään oikeudenkäymisillänsä
|
| ablative
|
oikeudenkäymiseltään oikeudenkäymiseltänsä
|
oikeudenkäymisiltään oikeudenkäymisiltänsä
|
| allative
|
oikeudenkäymiselleen oikeudenkäymisellensä
|
oikeudenkäymisilleen oikeudenkäymisillensä
|
| essive
|
oikeudenkäymisenään oikeudenkäymisenänsä
|
oikeudenkäymisinään oikeudenkäymisinänsä
|
| translative
|
oikeudenkäymisekseen oikeudenkäymiseksensä
|
oikeudenkäymisikseen oikeudenkäymisiksensä
|
| abessive
|
oikeudenkäymisettään oikeudenkäymisettänsä
|
oikeudenkäymisittään oikeudenkäymisittänsä
|
| instructive
|
—
|
—
|
| comitative
|
— |
oikeudenkäymisineen oikeudenkäymisinensä
|