omgorden

Dutch

Etymology

From om- +‎ gorden.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˌɔmˈɣɔr.də(n)/
  • Audio:(file)
  • Rhymes: -ɔrdən

Verb

omgorden

  1. (transitive) to gird

Conjugation

Conjugation of omgorden (weak, prefixed)
infinitive omgorden
past singular omgordde
past participle omgord
infinitive omgorden
gerund omgorden n
present tense past tense
1st person singular omgord omgordde
2nd person sing. (jij) omgordt, omgord2 omgordde
2nd person sing. (u) omgordt omgordde
2nd person sing. (gij) omgordt omgordde
3rd person singular omgordt omgordde
plural omgorden omgordden
subjunctive sing.1 omgorde omgordde
subjunctive plur.1 omgorden omgordden
imperative sing. omgord
imperative plur.1 omgordt
participles omgordend omgord
1) Archaic. 2) In case of inversion.