omklemmen

Dutch

Etymology

From om- +‎ klemmen.

Pronunciation

  • Audio:(file)
  • Rhymes: -ɛmən

Verb

omklemmen

  1. to clasp

Conjugation

Conjugation of omklemmen (weak, prefixed)
infinitive omklemmen
past singular omklemde
past participle omklemd
infinitive omklemmen
gerund omklemmen n
present tense past tense
1st person singular omklem omklemde
2nd person sing. (jij) omklemt, omklem2 omklemde
2nd person sing. (u) omklemt omklemde
2nd person sing. (gij) omklemt omklemde
3rd person singular omklemt omklemde
plural omklemmen omklemden
subjunctive sing.1 omklemme omklemde
subjunctive plur.1 omklemmen omklemden
imperative sing. omklem
imperative plur.1 omklemt
participles omklemmend omklemd
1) Archaic. 2) In case of inversion.