overwelven

Dutch

Etymology

From over- +‎ welven.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˌoː.vərˈʋɛl.və(n)/
  • Audio:(file)
  • Rhymes: -ɛlvən

Verb

overwelven

  1. to overarch

Conjugation

Conjugation of overwelven (weak, prefixed)
infinitive overwelven
past singular overwelfde
past participle overwelfd
infinitive overwelven
gerund overwelven n
present tense past tense
1st person singular overwelf overwelfde
2nd person sing. (jij) overwelft, overwelf2 overwelfde
2nd person sing. (u) overwelft overwelfde
2nd person sing. (gij) overwelft overwelfde
3rd person singular overwelft overwelfde
plural overwelven overwelfden
subjunctive sing.1 overwelve overwelfde
subjunctive plur.1 overwelven overwelfden
imperative sing. overwelf
imperative plur.1 overwelft
participles overwelvend overwelfd
1) Archaic. 2) In case of inversion.