rådgiver

Danish

Etymology

Compound of råd +‎ giver, from Old Danish rathgivere, from Old Norse ráðgjafi.

Noun

rådgiver c (singular definite rådgiveren, plural indefinite rådgivere)

  1. an adviser or advisor
    Coordinate term: vejleder

Declension

Declension of rådgiver
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative rådgiver rådgiveren rådgivere rådgiverne
genitive rådgivers rådgiverens rådgiveres rådgivernes

Verb

rådgiver

  1. present of rådgive

Further reading

Norwegian Bokmål

Etymology

From råd +‎ giver.

Noun

rådgiver m (definite singular rådgiveren, indefinite plural rådgivere, definite plural rådgiverne)

  1. an adviser or advisor

See also

References