vejleder

Danish

Etymology

Compound of vej +‎ leder, from Old Danish væghlethere.

Noun

vejleder c (singular definite vejlederen, plural indefinite vejledere)

  1. adviser, counselor
    Synonym: rådgiver
    1. school counselor
      Synonym: studievejleder
  2. a condition, piece of work etc. That is able to guide someone

Declension

Declension of vejleder
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative vejleder vejlederen vejledere vejlederne
genitive vejleders vejlederens vejlederes vejledernes

Derived terms

  • beskæftigelsesvejleder
  • erhvervsvejleder
  • skolevejleder

Verb

vejleder

  1. present of vejlede

Further reading