rijfelen
Dutch
Pronunciation
- IPA(key): /ˈrɛi̯.fə.lə(n)/
- Hyphenation: rij‧fe‧len
- Rhymes: -ɛi̯fələn
Etymology 1
Verb
rijfelen
Conjugation
| Conjugation of rijfelen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | rijfelen | |||
| past singular | rijfelde | |||
| past participle | gerijfeld | |||
| infinitive | rijfelen | |||
| gerund | rijfelen n | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | rijfel | rijfelde | ||
| 2nd person sing. (jij) | rijfelt, rijfel2 | rijfelde | ||
| 2nd person sing. (u) | rijfelt | rijfelde | ||
| 2nd person sing. (gij) | rijfelt | rijfelde | ||
| 3rd person singular | rijfelt | rijfelde | ||
| plural | rijfelen | rijfelden | ||
| subjunctive sing.1 | rijfele | rijfelde | ||
| subjunctive plur.1 | rijfelen | rijfelden | ||
| imperative sing. | rijfel | |||
| imperative plur.1 | rijfelt | |||
| participles | rijfelend | gerijfeld | ||
| 1) Archaic. 2) In case of inversion. | ||||
Synonyms
Etymology 2
Verb
rijfelen
Conjugation
| Conjugation of rijfelen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | rijfelen | |||
| past singular | rijfelde | |||
| past participle | gerijfeld | |||
| infinitive | rijfelen | |||
| gerund | rijfelen n | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | rijfel | rijfelde | ||
| 2nd person sing. (jij) | rijfelt, rijfel2 | rijfelde | ||
| 2nd person sing. (u) | rijfelt | rijfelde | ||
| 2nd person sing. (gij) | rijfelt | rijfelde | ||
| 3rd person singular | rijfelt | rijfelde | ||
| plural | rijfelen | rijfelden | ||
| subjunctive sing.1 | rijfele | rijfelde | ||
| subjunctive plur.1 | rijfelen | rijfelden | ||
| imperative sing. | rijfel | |||
| imperative plur.1 | rijfelt | |||
| participles | rijfelend | gerijfeld | ||
| 1) Archaic. 2) In case of inversion. | ||||