schoffelen
Dutch
Etymology
Pronunciation
- IPA(key): /ˈsxɔ.fə.lə(n)/
Audio: (file) - Hyphenation: schof‧fe‧len
- Rhymes: -ɔfələn
Verb
schoffelen
Conjugation
| Conjugation of schoffelen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | schoffelen | |||
| past singular | schoffelde | |||
| past participle | geschoffeld | |||
| infinitive | schoffelen | |||
| gerund | schoffelen n | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | schoffel | schoffelde | ||
| 2nd person sing. (jij) | schoffelt, schoffel2 | schoffelde | ||
| 2nd person sing. (u) | schoffelt | schoffelde | ||
| 2nd person sing. (gij) | schoffelt | schoffelde | ||
| 3rd person singular | schoffelt | schoffelde | ||
| plural | schoffelen | schoffelden | ||
| subjunctive sing.1 | schoffele | schoffelde | ||
| subjunctive plur.1 | schoffelen | schoffelden | ||
| imperative sing. | schoffel | |||
| imperative plur.1 | schoffelt | |||
| participles | schoffelend | geschoffeld | ||
| 1) Archaic. 2) In case of inversion. | ||||
Derived terms
- schoffelaar