skvaller
Swedish
Etymology
From skvallra (“tell on, gossip”). Not related to skvallerkål.
Noun
skvaller n
- gossip (idle talk)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | skvaller | skvallers |
| definite | skvallret | skvallrets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
Derived terms
- skvallerbytta (“tattletale”)
- skvallerspegel (“mirror outside window”)