spågubbe
Swedish
Etymology
spå (“foretell”) + gubbe (“older man”)
Noun
spågubbe c
- synonym of spåman (“fortune-teller, diviner”) (and older)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | spågubbe | spågubbes |
| definite | spågubben | spågubbens | |
| plural | indefinite | spågubbar | spågubbars |
| definite | spågubbarna | spågubbarnas |