svend

See also: Svend

Danish

Etymology

From Old Norse sveinn (boy, servant).

Noun

svend c (singular definite svenden, plural indefinite svende)

  1. a man, especially a young, vigorous one
    Synonyms: fyr, gut
  2. a craftsman who has finished his education, but does not work independently
    Coordinate terms: lærling, mester

Inflection

Declension of svend
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative svend svenden svende svendene
genitive svends svendens svendes svendenes

Derived terms

Terms derived from “svend”
  • bagersvend
  • følgesvend
  • gammel svend
  • håndværkersvend
  • køresvend
  • landevejens farende svend
  • lejesvend
  • malersvend
  • mestersvend
  • murersvend
  • pebersvend
  • smedesvend
  • svendearbejde
  • svendebrev
  • svendegilde
  • svendeløn
  • svendeprøve
  • svendestykke
  • ungersvend
  • vandrende svend
  • være en svend til noget