tænke

From Old Danish thænkia, thænckæ, from Old Norse þekkja (“to know, recognise”), from Proto-Germanic *þankijaną. The Old Danish form is influenced in its form and its semantics by the Middle Low German cognate denken (“think, remember”), like Swedish tänka, Norwegian Bokmål tenke, and Norwegian Nynorsk tenkje.

• IPA^(key): /tɛnkə/, [ˈtˢɛŋɡ̊ə]

tænke (imperative tænk, infinitive at tænke, present tense tænker, past tense tænkte, perfect tense har tænkt)

1. to think
2. to believe
3. to intend

• “tænke” in Den Danske Ordbog
• “tænke” in Ordbog over det danske Sprog