tjut
Swedish
Etymology
Deverbal from tjuta.
Pronunciation
- Rhymes: -ʉːt
Noun
tjut n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | tjut | tjuts |
| definite | tjutet | tjutets | |
| plural | indefinite | tjut | tjuts |
| definite | tjuten | tjutens |
Derived terms
Verb
tjut
- imperative of tjuta