underland
Swedish
Etymology
under (“wonder”) + land (“land”)
Noun
underland n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | underland | underlands |
| definite | underlandet | underlandets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
under (“wonder”) + land (“land”)
underland n
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | underland | underlands |
| definite | underlandet | underlandets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |