vægre

Danish

Etymology

From Middle Low German wēgeren, weigeren, from Proto-West Germanic *waigrōn (to be stubborn).

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈʋɛːjʁɐ], [ˈʋɛːʁɐ], [ˈʋɛːɐ]

Verb

vægre (past tense vægrede, past participle vægret)

  1. (reflexive) to refuse, decline

Conjugation

Conjugation of vægre
active passive
present vægrer
past vægrede
infinitive vægre
imperative vægr
participle
present vægrende
past vægret
(auxiliary verb have)
gerund vægren

Derived terms