vandrer
Danish
Etymology
Noun
vandrer c (singular definite vandreren, plural indefinite vandrere)
- a wanderer; a hiker
- Synonym: (dated) vandringsmand
Declension
common gender |
singular | plural | ||
---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | |
nominative | vandrer | vandreren | vandrere | vandrerene |
genitive | vandrers | vandrerens | vandreres | vandrerenes |
Derived terms
- fjeldvandrer
- vandrerhjem
Verb
vandrer
- present tense of vandre
References
- “vandrer” in Den Danske Ordbog
Norwegian Bokmål
Verb
vandrer
- present tense of vandre