vargrevir
Swedish
Etymology
Compound of varg (“wolf”) + revir (“territory, range”).
Pronunciation
- IPA(key): /²varjrɛˌviːr/
Noun
vargrevir n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | vargrevir | vargrevirs |
| definite | vargreviret | vargrevirets | |
| plural | indefinite | vargrevir | vargrevirs |
| definite | vargreviren | vargrevirens |