verankeren

Dutch

Etymology

From ver- +‎ ankeren.

Pronunciation

  • Audio:(file)

Verb

verankeren

  1. to moor, anchor

Conjugation

Conjugation of verankeren (weak, prefixed)
infinitive verankeren
past singular verankerde
past participle verankerd
infinitive verankeren
gerund verankeren n
present tense past tense
1st person singular veranker verankerde
2nd person sing. (jij) verankert, veranker2 verankerde
2nd person sing. (u) verankert verankerde
2nd person sing. (gij) verankert verankerde
3rd person singular verankert verankerde
plural verankeren verankerden
subjunctive sing.1 verankere verankerde
subjunctive plur.1 verankeren verankerden
imperative sing. veranker
imperative plur.1 verankert
participles verankerend verankerd
1) Archaic. 2) In case of inversion.