vereenvoudigen

Dutch

Etymology

From eenvoudig +‎ ver- -en.

Pronunciation

  • IPA(key): /vərˌeːnˈvɑu̯.də.ɣə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: ver‧een‧vou‧di‧gen

Verb

vereenvoudigen

  1. to simplify

Conjugation

Conjugation of vereenvoudigen (weak, prefixed)
infinitive vereenvoudigen
past singular vereenvoudigde
past participle vereenvoudigd
infinitive vereenvoudigen
gerund vereenvoudigen n
present tense past tense
1st person singular vereenvoudig vereenvoudigde
2nd person sing. (jij) vereenvoudigt, vereenvoudig2 vereenvoudigde
2nd person sing. (u) vereenvoudigt vereenvoudigde
2nd person sing. (gij) vereenvoudigt vereenvoudigde
3rd person singular vereenvoudigt vereenvoudigde
plural vereenvoudigen vereenvoudigden
subjunctive sing.1 vereenvoudige vereenvoudigde
subjunctive plur.1 vereenvoudigen vereenvoudigden
imperative sing. vereenvoudig
imperative plur.1 vereenvoudigt
participles vereenvoudigend vereenvoudigd
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms