wankelen

Dutch

Pronunciation

  • Audio:(file)

Verb

wankelen

  1. to stagger
  2. to waver, to wobble

Conjugation

Conjugation of wankelen (weak)
infinitive wankelen
past singular wankelde
past participle gewankeld
infinitive wankelen
gerund wankelen n
present tense past tense
1st person singular wankel wankelde
2nd person sing. (jij) wankelt, wankel2 wankelde
2nd person sing. (u) wankelt wankelde
2nd person sing. (gij) wankelt wankelde
3rd person singular wankelt wankelde
plural wankelen wankelden
subjunctive sing.1 wankele wankelde
subjunctive plur.1 wankelen wankelden
imperative sing. wankel
imperative plur.1 wankelt
participles wankelend gewankeld
1) Archaic. 2) In case of inversion.