afschaffen

Dutch

Etymology

From af +‎ schaffen. Compare German abschaffen.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈɑfˌsxɑ.fə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: af‧schaf‧fen

Verb

afschaffen

  1. (transitive) to abolish, abrogate
    Er was een lange strijd nodig om slavernij af te schaffen. ― A long struggle was required to abolish slavery.

Conjugation

Conjugation of afschaffen (weak, separable)
infinitive afschaffen
past singular schafte af
past participle afgeschaft
infinitive afschaffen
gerund afschaffen n
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular schaf af schafte af afschaf afschafte
2nd person sing. (jij) schaft af, schaf af2 schafte af afschaft afschafte
2nd person sing. (u) schaft af schafte af afschaft afschafte
2nd person sing. (gij) schaft af schafte af afschaft afschafte
3rd person singular schaft af schafte af afschaft afschafte
plural schaffen af schaften af afschaffen afschaften
subjunctive sing.1 schaffe af schafte af afschaffe afschafte
subjunctive plur.1 schaffen af schaften af afschaffen afschaften
imperative sing. schaf af
imperative plur.1 schaft af
participles afschaffend afgeschaft
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

Descendants

  • Afrikaans: afskaf

Anagrams

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.