brænna

See also: bränna

Old Swedish

Etymology

From Old Norse brenna, from Proto-Germanic *brannijaną.

Verb

brænna

  1. to cause to burn, to set fire upon

Conjugation

Conjugation of brænna (weak)
present past
infinitive brænna —
participle brænnandi, brænnande brænder
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk brænnir brænni, brænne —   brændi, brænde brændi, brænde
þū brænnir brænni, brænne brænn brændi, brænde brændi, brænde
han brænnir brænni, brænne —   brændi, brænde brændi, brænde
vīr brænnum, brænnom brænnum, brænnom brænnum, brænnom brændum, brændom brændum, brændom
īr brænnin brænnin brænnin brændin brændin
þēr brænna brænnin —   brændu, brændo brændin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk brænnis brænnis, brænnes —   brændis, brændes brændis, brændes
þū brænnis brænnis, brænnes —   brændis, brændes brændis, brændes
han brænnis brænnis, brænnes —   brændis, brændes brændis, brændes
vīr brænnums, brænnoms brænnums, brænnoms —   brændums, brændoms brændums, brændoms
īr brænnins brænnins —   brændins brændins
þēr brænnas brænnins —   brændus, brændos brændins

Descendants

  • Swedish: bränna
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.