drænkia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse drekkja, from Proto-Germanic *drankijaną.

Verb

drænkia

  1. to submerge in water
  2. to cause to drown

Conjugation

Conjugation of drænkia (weak)
present past
infinitive drænkia —
participle drænkiandi, drænkiande drænkter
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk drænkir drænki, drænke —   drænkti, drænkte drænkti, drænkte
þū drænkir drænki, drænke drænk drænkti, drænkte drænkti, drænkte
han drænkir drænki, drænke —   drænkti, drænkte drænkti, drænkte
vīr drænkium, drænkiom drænkium, drænkiom drænkium, drænkiom drænktum, drænktom drænktum, drænktom
īr drænkin drænkin drænkin drænktin drænktin
þēr drænkia drænkin —   drænktu, drænkto drænktin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk drænkis drænkis, drænkes —   drænktis, drænktes drænktis, drænktes
þū drænkis drænkis, drænkes —   drænktis, drænktes drænktis, drænktes
han drænkis drænkis, drænkes —   drænktis, drænktes drænktis, drænktes
vīr drænkiums, drænkioms drænkiums, drænkioms —   drænktums, drænktoms drænktums, drænktoms
īr drænkins drænkins —   drænktins drænktins
þēr drænkias drænkins —   drænktus, drænktos drænktins

Descendants

  • Swedish: dränka
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.