forlængia

Old Swedish

Verb

forlængia

  1. to expand, to elongate, to extend, to make longer

Conjugation

Conjugation of forlængia (weak)
present past
infinitive forlængia —
participle forlængiandi, forlængiande forlængder
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk forlængir forlængi, forlænge —   forlængdi, forlængde forlængdi, forlængde
þū forlængir forlængi, forlænge forlæng forlængdi, forlængde forlængdi, forlængde
han forlængir forlængi, forlænge —   forlængdi, forlængde forlængdi, forlængde
vīr forlængium, forlængiom forlængium, forlængiom forlængium, forlængiom forlængdum, forlængdom forlængdum, forlængdom
īr forlængin forlængin forlængin forlængdin forlængdin
þēr forlængia forlængin —   forlængdu, forlængdo forlængdin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk forlængis forlængis, forlænges —   forlængdis, forlængdes forlængdis, forlængdes
þū forlængis forlængis, forlænges —   forlængdis, forlængdes forlængdis, forlængdes
han forlængis forlængis, forlænges —   forlængdis, forlængdes forlængdis, forlængdes
vīr forlængiums, forlængioms forlængiums, forlængioms —   forlængdums, forlængdoms forlængdums, forlængdoms
īr forlængins forlængins —   forlængdins forlængdins
þēr forlængias forlængins —   forlængdus, forlængdos forlængdins

Descendants

  • Swedish: förlänga
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.