fornøghia
Old Swedish
Etymology
From Middle Low German vornögen.
Verb
fornø̄ghia
Conjugation
| present | past | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| infinitive | fornø̄ghia | — | ||||
| participle | fornø̄ghiandi, fornø̄ghiande | fornø̄ghþer | ||||
| active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive | |
| iæk | fornø̄ghir | fornø̄ghi, fornø̄ghe | — | fornø̄ghþi, fornø̄ghþe | fornø̄ghþi, fornø̄ghþe | |
| þū | fornø̄ghir | fornø̄ghi, fornø̄ghe | fornø̄gh | fornø̄ghþi, fornø̄ghþe | fornø̄ghþi, fornø̄ghþe | |
| han | fornø̄ghir | fornø̄ghi, fornø̄ghe | — | fornø̄ghþi, fornø̄ghþe | fornø̄ghþi, fornø̄ghþe | |
| vīr | fornø̄ghium, fornø̄ghiom | fornø̄ghium, fornø̄ghiom | fornø̄ghium, fornø̄ghiom | fornø̄ghþum, fornø̄ghþom | fornø̄ghþum, fornø̄ghþom | |
| īr | fornø̄ghin | fornø̄ghin | fornø̄ghin | fornø̄ghþin | fornø̄ghþin | |
| þēr | fornø̄ghia | fornø̄ghin | — | fornø̄ghþu, fornø̄ghþo | fornø̄ghþin | |
| mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive | |
| iæk | fornø̄ghis | fornø̄ghis, fornø̄ghes | — | fornø̄ghþis, fornø̄ghþes | fornø̄ghþis, fornø̄ghþes | |
| þū | fornø̄ghis | fornø̄ghis, fornø̄ghes | — | fornø̄ghþis, fornø̄ghþes | fornø̄ghþis, fornø̄ghþes | |
| han | fornø̄ghis | fornø̄ghis, fornø̄ghes | — | fornø̄ghþis, fornø̄ghþes | fornø̄ghþis, fornø̄ghþes | |
| vīr | fornø̄ghiums, fornø̄ghioms | fornø̄ghiums, fornø̄ghioms | — | fornø̄ghþums, fornø̄ghþoms | fornø̄ghþums, fornø̄ghþoms | |
| īr | fornø̄ghins | fornø̄ghins | — | fornø̄ghþins | fornø̄ghþins | |
| þēr | fornø̄ghias | fornø̄ghins | — | fornø̄ghþus, fornø̄ghþos | fornø̄ghþins | |
Descendants
- Swedish: förnöja