hælla

Old Swedish

Etymology

From Old Norse hella.

Verb

hælla

  1. to pour out

Conjugation

Conjugation of hælla (weak)
present past
infinitive hælla —
participle hællandi, hællande hælder
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk hællir hælli, hælle —   hældi, hælde hældi, hælde
þū hællir hælli, hælle hæll hældi, hælde hældi, hælde
han hællir hælli, hælle —   hældi, hælde hældi, hælde
vīr hællum, hællom hællum, hællom hællum, hællom hældum, hældom hældum, hældom
īr hællin hællin hællin hældin hældin
þēr hælla hællin —   hældu, hældo hældin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk hællis hællis, hælles —   hældis, hældes hældis, hældes
þū hællis hællis, hælles —   hældis, hældes hældis, hældes
han hællis hællis, hælles —   hældis, hældes hældis, hældes
vīr hællums, hælloms hællums, hælloms —   hældums, hældoms hældums, hældoms
īr hællins hællins —   hældins hældins
þēr hællas hællins —   hældus, hældos hældins

Descendants

  • Swedish: hälla
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.