hiælmber
Old Swedish
Etymology
From Old Norse hjalmr, from Proto-Germanic *helmaz.
Noun
hiælmber m
Declension
Declension of hiælmer (strong a-stem)
| masculine | singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | hiælmer | hiælmrin | hiælmar | hiælmanir, hiælmaner |
| accusative | hiælm | hiælmin | hiælma | hiælmana |
| dative | hiælmi, hiælme | hiælminum, hiælmenom | hiælmum, hiælmom | hiælmumin, hiælmomen |
| genitive | hiælms | hiælmsins | hiælma | hiælmanna |
Descendants
- Swedish: hjälm