krænkia

Old Swedish

Verb

krænkia

  1. violate, disrespect
  2. infringe

Conjugation

Conjugation of krænkia (weak)
present past
infinitive krænkia —
participle krænkiandi, krænkiande krænkter
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk krænkir krænki, krænke —   krænkti, krænkte krænkti, krænkte
þū krænkir krænki, krænke krænk krænkti, krænkte krænkti, krænkte
han krænkir krænki, krænke —   krænkti, krænkte krænkti, krænkte
vīr krænkium, krænkiom krænkium, krænkiom krænkium, krænkiom krænktum, krænktom krænktum, krænktom
īr krænkin krænkin krænkin krænktin krænktin
þēr krænkia krænkin —   krænktu, krænkto krænktin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk krænkis krænkis, krænkes —   krænktis, krænktes krænktis, krænktes
þū krænkis krænkis, krænkes —   krænktis, krænktes krænktis, krænktes
han krænkis krænkis, krænkes —   krænktis, krænktes krænktis, krænktes
vīr krænkiums, krænkioms krænkiums, krænkioms —   krænktums, krænktoms krænktums, krænktoms
īr krænkins krænkins —   krænktins krænktins
þēr krænkias krænkins —   krænktus, krænktos krænktins

Descendants

  • Swedish: kränka
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.