opprimeren

Dutch

Etymology

From French opprimer.

Verb

opprimeren

  1. (formal) to oppress
  2. (formal) to suppress, to stifle
    Synonym: onderdrukken

Conjugation

Conjugation of opprimeren (weak)
infinitive opprimeren
past singular opprimeerde
past participle geopprimeerd
infinitive opprimeren
gerund opprimeren n
present tense past tense
1st person singular opprimeer opprimeerde
2nd person sing. (jij) opprimeert, opprimeer2 opprimeerde
2nd person sing. (u) opprimeert opprimeerde
2nd person sing. (gij) opprimeert opprimeerde
3rd person singular opprimeert opprimeerde
plural opprimeren opprimeerden
subjunctive sing.1 opprimere opprimeerde
subjunctive plur.1 opprimeren opprimeerden
imperative sing. opprimeer
imperative plur.1 opprimeert
participles opprimerend geopprimeerd
1) Archaic. 2) In case of inversion.
  • oppressie