opvække

Danish

Etymology

From op (up) +‎ vække (to wake).

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈʌb̥ˌʋɛɡ̊ə]

Verb

opvække (imperative opvæk, present opvækker, past opvakte or opvækkede, past participle opvakt or opvækket)

  1. to restore, resuscitate
  2. to raise (the dead)
  3. (uncommon) to stimulate

Conjugation

Conjugation of opvække
active passive
present opvækker opvækkes
past opvakte or opvækkede opvaktes or opvækkedes
infinitive opvække opvækkes
imperative opvæk
participle
present opvækkende
past opvakt or opvækket
(auxiliary verb have)
gerund opvækken

Derived terms

  • opvakt
  • opvækkelse
  • genopvække

References