vække

Danish

Etymology

From Old Danish wække, from Old Norse vekja, from Proto-Germanic *wakjaną (to wake), cognate with Swedish väcka, English watch, wake, and German wecken.

Pronunciation

  • IPA(key): /vɛkə/, [ˈʋɛɡ̊ə]

Verb

vække (past tense vækkede or vakte, past participle vækket or vakt)

  1. (transitive) to wake up (to cause someone to stop sleeping)
  2. (transitive) to arouse, cause (e.g. curiosity, interest, anger, laughter)
  3. (transitive) to awaken (spiritually or politically)

Usage notes

  • The older forms vakte and vakt are never used in the literal sense of the word.

Conjugation

Conjugation of vække
active passive
present vækker vækkes
past vækkede or vakte vækkedes or vaktes
infinitive vække vækkes
imperative væk
participle
present vækkende
past vækket or vakt
(auxiliary verb have)
gerund vækken

Derived terms

References