skäll
See also: skall
Swedish
Noun
skäll n
- barking
- hundarnas skäll
- the barking of the dogs
- scolding, being told off
- De fick skäll
- They were scolded
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | skäll | skälls |
| definite | skället | skällets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
Verb
skäll
- imperative of skälla