strækkia

Old Swedish

Etymology

From Middle Low German strecken, from Old Saxon *strekkian.

Verb

strækkia

  1. to stretch

Conjugation

Conjugation of strækkia (weak)
present past
infinitive strækkia —
participle strækkiandi, strækkiande strækter
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk strækkir strækki, strække —   strækti, strækte strækti, strækte
þū strækkir strækki, strække stræk strækti, strækte strækti, strækte
han strækkir strækki, strække —   strækti, strækte strækti, strækte
vīr strækkium, strækkiom strækkium, strækkiom strækkium, strækkiom stræktum, stræktom stræktum, stræktom
īr strækkin strækkin strækkin stræktin stræktin
þēr strækkia strækkin —   stræktu, strækto stræktin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk strækkis strækkis, strækkes —   stræktis, stræktes stræktis, stræktes
þū strækkis strækkis, strækkes —   stræktis, stræktes stræktis, stræktes
han strækkis strækkis, strækkes —   stræktis, stræktes stræktis, stræktes
vīr strækkiums, strækkioms strækkiums, strækkioms —   stræktums, stræktoms stræktums, stræktoms
īr strækkins strækkins —   stræktins stræktins
þēr strækkias strækkins —   stræktus, stræktos stræktins

Descendants

  • Swedish: sträcka
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.