tigele
Old English
Alternative forms
Etymology
From Proto-West Germanic *tigulā.
Pronunciation
- IPA(key): /ˈti.ɡe.le/, [ˈti.ɣe.le]
Noun
tigele f
Declension
Weak feminine (n-stem):
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | tigele | tigelan |
| accusative | tigelan | tigelan |
| genitive | tigelan | tigelena |
| dative | tigelan | tigelum |
Derived terms
- hrōftigel
- tigelen
- tigelġeweorc
- tigelstān
- tigelwyrhta
- þæctigele