uanstændig

Danish

Etymology

From u- +‎ anstændig. Compare German unanständig.

Adjective

uanstændig (neuter uanstændigt, plural and definite singular attributive uanstændige)

  1. indecent
    Synonyms: usømmelig, anstødelig

Inflection

Inflection of uanstændig
positive comparative superlative
indefinite common singular uanstændig mere uanstændig mest uanstændig2
indefinite neuter singular uanstændigt mere uanstændig mest uanstændig2
plural uanstændige mere uanstændig mest uanstændig2
definite attributive1 uanstændige mere uanstændig mest uanstændige

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms

References

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.