værpa

Old Swedish

Etymology

From Old Norse verpa, from Proto-Germanic *werpaną.

Verb

værpa

  1. to throw, cast
  2. to lay eggs

Conjugation

Conjugation of værpa (strong)
present past
infinitive værpa —
participle værpandi, værpande vorpin
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk værper værpi, værpe — varp vorpi, vorpe
þū værper værpi, værpe værp varpt vorpi, vorpe
han værper værpi, værpe — varp vorpi, vorpe
vīr værpum, værpom værpum, værpom værpum, værpom vorpum, vorpom vorpum, vorpom
īr værpin værpin værpin vorpin vorpin
þēr værpa værpin — vorpu, vorpo vorpin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk værps værpis, værpes — varps vorpis, vorpes
þū værps værpis, værpes — varpts vorpis, vorpes
han værps værpis, værpes — varps vorpis, vorpes
vīr værpums, -oms værpums, værpoms — vorpums, vorpoms vorpums, vorpoms
īr værpins værpins — vorpins vorpins
þēr værpas værpins — vorpus, vorpos vorpins

Descendants

  • Swedish: värpa
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.