Himmelstürmer
German
Etymology
From
Himmel
+
Stürmer
.
Noun
Himmelstürmer
m
(
strong
,
genitive
Himmelstürmers
,
plural
Himmelstürmer
)
utopian
,
idealist
Declension
Declension of
Himmelstürmer
[
masculine, strong
]
singular
plural
indef.
def.
noun
def.
noun
nominative
ein
der
Himmelstürmer
die
Himmelstürmer
genitive
eines
des
Himmelstürmers
der
Himmelstürmer
dative
einem
dem
Himmelstürmer
den
Himmelstürmern
accusative
einen
den
Himmelstürmer
die
Himmelstürmer