flængia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse flengja, from Proto-Germanic *flangijaną (“to beat, whip”), from Proto-Indo-European *pleh₂k- (“to beat”).

Verb

flængia

  1. to tear off, to skin, to flay

Conjugation

Conjugation of flængia (weak)
present past
infinitive flængia —
participle flængiandi, flængiande flængder
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk flængir flængi, flænge —   flængdi, flængde flængdi, flængde
þū flængir flængi, flænge flæng flængdi, flængde flængdi, flængde
han flængir flængi, flænge —   flængdi, flængde flængdi, flængde
vīr flængium, flængiom flængium, flængiom flængium, flængiom flængdum, flængdom flængdum, flængdom
īr flængin flængin flængin flængdin flængdin
þēr flængia flængin —   flængdu, flængdo flængdin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk flængis flængis, flænges —   flængdis, flængdes flængdis, flængdes
þū flængis flængis, flænges —   flængdis, flængdes flængdis, flængdes
han flængis flængis, flænges —   flængdis, flængdes flængdis, flængdes
vīr flængiums, flængioms flængiums, flængioms —   flængdums, flængdoms flængdums, flængdoms
īr flængins flængins —   flængdins flængdins
þēr flængias flængins —   flængdus, flængdos flængdins

Descendants

  • Swedish: flänga
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.