gælde

From Old Danish gialdæ, from Old Norse gjalda, from Proto-Germanic *geldaną (“to pay, have value”), cognate with Swedish gälda, English yield, German gelten.

• IPA^(key): /ɡɛlə/, [ˈɡ̊ɛlə]
• Homophone: gælle

gælde (past tense gjaldt, past participle gjaldt or gældt)

1. (intransitive) to hold good, be valid
2. (intransitive) to be effective, be in force
3. (intransitive) to be good for, be regarded as, pass for (with the preposition for)
4. (transitive) to apply to, concern
5. (passive voice, children's language) to count
   • 1956, Niels E. Nielsen, Dagen med smil og tårer:

     Det gælds ikke, om man kom en anelse for tidligt.

     It doesn't count if you come a bit too early.

   • 1990, Nis Boesdal, Jul på landevejskroen:

     Sådan noget gældes ikke, når det er engler!

     Things like that don't count when it's angels!

• gengælde
• nugældende
• pågældende
• undgælde

• “gælde” in Den Danske Ordbog

• IPA^(key): /ˈɡæːl.de/, [ˈɡæːɫ.de]

gǣlde

1. inflection of gǣlan:
   1. first/third-person singular preterite indicative
   2. singular preterite subjunctive