hængia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse hengja, from Proto-Germanic *hangijaną.

Verb

hængia

  1. (intransitive) to hang, to be suspended
  2. (transitive) to hang, to cause to hang

Conjugation

Conjugation of hængia (weak)
present past
infinitive hængia —
participle hængiandi, hængiande hængder
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk hængir hængi, hænge —   hængdi, hængde hængdi, hængde
þū hængir hængi, hænge hæng hængdi, hængde hængdi, hængde
han hængir hængi, hænge —   hængdi, hængde hængdi, hængde
vīr hængium, hængiom hængium, hængiom hængium, hængiom hængdum, hængdom hængdum, hængdom
īr hængin hængin hængin hængdin hængdin
þēr hængia hængin —   hængdu, hængdo hængdin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk hængis hængis, hænges —   hængdis, hængdes hængdis, hængdes
þū hængis hængis, hænges —   hængdis, hængdes hængdis, hængdes
han hængis hængis, hænges —   hængdis, hængdes hængdis, hængdes
vīr hængiums, hængioms hængiums, hængioms —   hængdums, hængdoms hængdums, hængdoms
īr hængins hængins —   hængdins hængdins
þēr hængias hængins —   hængdus, hængdos hængdins

Descendants

  • Swedish: hänga
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.