hjem
English
Alternative forms
Etymology
From Old English hām, from Proto-Germanic *haimaz. Cognate with German Heim, Swedish hem, Dutch heem and heim-.
Adverb
hjem (not comparable)
- (Northumbria) home.
- Aa’m gannin hjem man!
Danish
Pronunciation
- IPA(key): [ˈjɛmˀ]
- Rhymes: -ɛmˀ
Etymology 1
From Old Danish hēm, hiem, from Old Norse heimr, from Proto-Germanic *haimaz, cognate with Swedish hem, English home, German Heim, Ancient Greek κώμη (kṓmē).
Noun
hjem n (singular definite hjemmet, plural indefinite hjem)
Declension
| neuter gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | hjem | hjemmet | hjem | hjemmene |
| genitive | hjems | hjemmets | hjems | hjemmenes |
Derived terms
- arbejderhjem
- barndomshjem
- blindehjem
- dukkehjem
- ens andet hjem
- fritidshjem
- gå fra hus og hjem
- hjemby
- hjemegn
- hjemgive
- hjemgående
- hjemhavn
- hjemkalde
- hjemkomme
- hjemkommune
- hjemkomst
- hjemkundskab
- hjemlig
- hjemlængsel
- hjemløs
- hjemmeadresse
- hjemmeaften
- hjemmearbejde
- hjemmearbejdende
- hjemmebag
- hjemmebageri
- hjemmebagt
- hjemmebane
- hjemmebanedommer
- hjemmebanefordel
- hjemmebanepublikum
- hjemmebar
- hjemmebesøg
- hjemmebiograf
- hjemmeboende
- hjemmebryg
- hjemmebrygget
- hjemmebrygning
- hjemmefront
- hjemmefødning
- hjemmefødsel
- hjemmehjælp
- hjemmehjælper
- hjemmehygge
- hjemmehørende
- hjemmekamp
- hjemmelavet
- hjemmeliv
- hjemmemenneske
- hjemmenummer
- hjemmeopgave
- hjemmepasse
- hjemmepasser
- hjemmepleje
- hjemmerøver
- hjemmerøveri
- hjemmesejr
- hjemmeside
- hjemmeskole
- hjemmetelefon
- hjemmets arne
- hjemmets fire vægge
- hjemmeundervise
- hjemmeundervisning
- hjemmeværn
- hjemrejse
- hjemstat
- hjemstavn
- hjemsøge
- hjemsøgelse
- hjemting
- hjemtur
- hjemve
- hjemvende
- komme fra et hjem med klaver
- middelklassehjem
- plejehjem
- privathjem
- stifte hjem
- vandrerhjem
Etymology 2
From Old Danish hēm, hiem, from Old Norse heim, an adverbial accusative of the noun heimr, see above. Compare the adverbs Swedish hem, English home, German heim.
Adverb
hjem
- home (back to where somebody belongs)
Derived terms
- blive kaldt hjem til Gud
- derhjem
- derhjemad
- gå hjem
- gå hjem og lægge sig
- gå hjem og vug
- gå nedenom og hjem
- gå rent hjem
- herhjem
- herhjemad
- hjemad
- hjemefter
- hjemføre
- hjemkalde
- hjemland
- hjemlåne
- hjemover
- kradse hjem
- sende hjem
- skrabe hjem
- skrive hjem om noget
- slæbe hjem
- stemme hjem
- tage stikket hjem
- tjene sig hjem
- vende hjem
- vende næsen hjemad
- vende snuden hjemad
See also
References
- “hjem” in Den Danske Ordbog
Norwegian Bokmål
Etymology 1
From Danish hjem, from Old Danish hēm, hiem, from Old Norse heimr, from Proto-Germanic *haimaz (“home, house”), from Proto-Indo-European *ḱóymos (“village, home”), *tḱóymos (“settlement, dwelling”), from o-grade form of *tḱey- (“to settle, dwell”) + *-mos (action/result noun forming suffix).
Alternative forms
- heim (Nynorsk also)
Noun
hjem n (definite singular hjemmet, indefinite plural hjem, definite plural hjemma or hjemmene)
Derived terms
Etymology 2
Adverb
hjem