læggia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse leggja, from Proto-Germanic *lagjaną.

Verb

læggia

  1. lay, put in a resting position

Conjugation

The template Template:gmq-osw-conj-wk1-short does not use the parameter(s): 
imp2sg=læg
Please see Module:checkparams for help with this warning.

Conjugation of læggia (weak)
present past
infinitive læggia —
participle læggiandi, læggiande laghþer
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk lægger læggi, lægge — laghþi, laghþe laghþi, laghþe
þū lægger læggi, lægge lægg laghþi, laghþe laghþi, laghþe
han lægger læggi, lægge — laghþi, laghþe laghþi, laghþe
vīr læggium, læggiom læggium, læggiom læggium, læggiom laghþum, laghþom laghþum, laghþom
īr læggin læggin læggin laghþin laghþin
þēr læggia læggin — laghþu, laghþo laghþin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk læggs læggis — laghþis, -es laghþis, -es
þū læggs læggis — laghþis, -es laghþis, -es
han læggs læggis — laghþis, -es laghþis, -es
vīr læggiums, -ioms læggiums, -ioms — laghþums, -oms laghþums, -oms
īr læggins læggins — laghþins laghþins
þēr læggias læggins — laghþus, -os laghþins

Descendants

  • Swedish: lägga
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.