lænda
Old Swedish
Etymology
From Old Norse lenda, from Proto-Germanic *landijaną.
Verb
lænda
Conjugation
| present | past | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| infinitive | lænda | — | ||||
| participle | lændandi, lændande | lænder | ||||
| active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive | |
| iæk | lændir | lændi, lænde | — | lændi, lænde | lændi, lænde | |
| þū | lændir | lændi, lænde | lænd | lændi, lænde | lændi, lænde | |
| han | lændir | lændi, lænde | — | lændi, lænde | lændi, lænde | |
| vīr | lændum, lændom | lændum, lændom | lændum, lændom | lændum, lændom | lændum, lændom | |
| īr | lændin | lændin | lændin | lændin | lændin | |
| þēr | lænda | lændin | — | lændu, lændo | lændin | |
| mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive | |
| iæk | — | — | — | — | — | |
| þū | — | — | — | — | — | |
| han | — | — | — | — | — | |
| vīr | — | — | — | — | — | |
| īr | — | — | — | — | — | |
| þēr | — | — | — | — | — | |
Descendants
- Swedish: lända, anlända (partly)