rænna

Old Swedish

Etymology

From Old Norse renna, from Proto-Germanic *rannijaną.

Verb

rænna

  1. to cause to run
  2. to cause to flow
  3. to drive

Conjugation

Conjugation of rænna (weak)
present past
infinitive rænna —
participle rænnandi, rænnande rænder
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk rænnir rænni, rænne —   rændi, rænde rændi, rænde
þū rænnir rænni, rænne rænn rændi, rænde rændi, rænde
han rænnir rænni, rænne —   rændi, rænde rændi, rænde
vīr rænnum, rænnom rænnum, rænnom rænnum, rænnom rændum, rændom rændum, rændom
īr rænnin rænnin rænnin rændin rændin
þēr rænna rænnin —   rændu, rændo rændin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk rænnis rænnis, rænnes —   rændis, rændes rændis, rændes
þū rænnis rænnis, rænnes —   rændis, rændes rændis, rændes
han rænnis rænnis, rænnes —   rændis, rændes rændis, rændes
vīr rænnums, rænnoms rænnums, rænnoms —   rændums, rændoms rændums, rændoms
īr rænnins rænnins —   rændins rændins
þēr rænnas rænnins —   rændus, rændos rændins

Descendants

  • Swedish: ränna
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.