sænkia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse sænkva, søkkva, from Proto-Germanic *sankwijaną.

Verb

sænkia

  1. to cause to sink

Conjugation

Conjugation of sænkia (weak)
present past
infinitive sænkia —
participle sænkiandi, sænkiande sænkter
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk sænkir sænki, sænke —   sænkti, sænkte sænkti, sænkte
þū sænkir sænki, sænke sænk sænkti, sænkte sænkti, sænkte
han sænkir sænki, sænke —   sænkti, sænkte sænkti, sænkte
vīr sænkium, sænkiom sænkium, sænkiom sænkium, sænkiom sænktum, sænktom sænktum, sænktom
īr sænkin sænkin sænkin sænktin sænktin
þēr sænkia sænkin —   sænktu, sænkto sænktin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk sænkis sænkis, sænkes —   sænktis, sænktes sænktis, sænktes
þū sænkis sænkis, sænkes —   sænktis, sænktes sænktis, sænktes
han sænkis sænkis, sænkes —   sænktis, sænktes sænktis, sænktes
vīr sænkiums, sænkioms sænkiums, sænkioms —   sænktums, sænktoms sænktums, sænktoms
īr sænkins sænkins —   sænktins sænktins
þēr sænkias sænkins —   sænktus, sænktos sænktins

Descendants

  • Swedish: sänka
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.