tælghia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse telgja.

Verb

tælghia

  1. to carve, to cut

Conjugation

Conjugation of tælghia (strong)
present past
infinitive tælghia —
participle tælghiandi, tælghiande itælghiin
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk tælghier tælghii, tælghie — tælghi tælghi, tælghe
þū tælghier tælghii, tælghie tælghi āst tælghi, tælghe
han tælghier tælghii, tælghie — tælghi tælghi, tælghe
vīr tælghium, tælghiom tælghium, tælghiom tælghium, tælghiom tælghum, tælghom tælghum, tælghom
īr tælghiin tælghiin tælghiin tælghin tælghin
þēr tælghia tælghiin — tælghu, tælgho tælghin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk tælghis tælghiis, tælghies — tælghis tælghis, tælghes
þū tælghis tælghiis, tælghies — āsts tælghis, tælghes
han tælghis tælghiis, tælghies — tælghis tælghis, tælghes
vīr tælghiums, -oms tælghiums, tælghioms — tælghums, tælghoms tælghums, tælghoms
īr tælghiins tælghiins — tælghins tælghins
þēr tælghias tælghiins — tælghus, tælghos tælghins

Descendants

  • Swedish: tälja
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.