veșmânt
Romanian
Etymology
Inherited from Latin vestīmentum.
Pronunciation
- IPA(key): /veʃˈmɨnt/
Noun
veșmânt n (plural veșminte)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | veșmânt | veșmântul | veșminte | veșmintele | |
| genitive-dative | veșmânt | veșmântului | veșminte | veșmintelor | |
| vocative | veșmântule | veșmintelor | |||